Læs her om mobiltelefonernes antennekvalitet – Artikel i Børsen fra 5. sept. 2016
Antenne kvalitet
Jammerbugt Kommune har gennemkørt alle veje i kommunen med måleudstyr.
Nedenstående to kort viser de to største mobiltelefonoperatøres mobildækning i Saltum Strand området.
Grøn farve: OK dækning
Gul farve: Nogenlunde dækning
Orange farve: Ringe dækning
Rød farve: Ingen dækning
Kortene viser at mobildækningen i Kordals Klit er “OK” og “nogenlunde” på østlige grunde; men “ringe” eller “ingen” på de kystnære grunde, der ligger i læ for mobilmasterne nedenfor bakkerne.
Klik på kortene for at få dem i stor størrelse…
Zoom på Kordals Klit
Jammerbugt Kommune har nedsat nogle udvalg, hvor grundejerforeningerne er repræsenteret. Disse udvalg skal arbejde videre med problemstillingen
– for at lægge pres på teleselskaberne
– for at samle grundejere omkring fælles løsninger – fibernet, TV-pakker, mobilabonnementer m.m.
Vi mener ikke, at der i Grundejerforeningen Kordals Klit er basis for at finde fælles løsninger, og vi deltager derfor ikke i det videre udvalgsarbejde.
Vi tror mere på, at fremtidens teknologi måske kommer til at forbedre forholdene.
Tæt ved Kordals Klit – på Ørnebjergvej – er der for nylig rejst en mast med henblik på bredbåndstilslutning (vist nok rejst af det tidligere Nyfors – nu SE).
Det er ikke lovligt at opsætte en antenneforstærker til mobiltelefonen på taget af sommerhuset eller på TV-antennen. Men det er OK at opsætte en box, der kan etablere lokal/privat wifi i sommerhuset.
Og bredbåndstilslutningen fungerer fint, hvis blot modtageren sidder på taget eller få meter over sommerhuset.
Se nærmere info på denne side: http://tiny.cc/z0fgey
Kombinationen med en Huawei E5186 router og en Poynting XPOL-A002 4G tagantenne er testet og fungerer super. Kan f.eks. findes her: http://tiny.cc/hwfgey
I nærmeste fremtid forventes det, at teleoperatørerne tillader mobiltelefonerne at foretage almindelige telefonopkald direkte via wifi i sommerhuset. Det kaldes “Wifi Opkald”. Teleselskaberne 3 og Telenor har allerede åbnet for muligheden. Det kræver dog at telefonen understøtter det. Her er forklaringen på 3’s hjemmeside http://tiny.cc/b0fgey