Velkommen til Kordals Klit
Velkommen til Grundejerforeningen Kordals Klit.
Før 1973 var området et uberørt kuperet klit- og skovlandskab. I dag ligger området smukt mellem Lille Norge og Kettrup Bjerge mellem Blokhus og Løkken.
Inden området blev udstykket til sommerhusgrunde var der opkørsel over klitten til 3 sommerhuse – Rigmor Nielsens hus (nu KV 81), Aalborg Jounalistforenings hus (nu KV 94) og Zachariassens hus (nu KV 112).
Sparekassen Nordjyllands Boligfond udstykkede området i 94 sommerhusgrunde i 1973. Siden blev ekstra 11 grunde på Kordalslien optaget i Grundejerforeningen, og i dag består det samlede område af 108 medlemmer.
I forbindelse med udstykningen blev byggefelterne på de forskellige grunde fastlagt, og der blev tinglyst deklarationer vedr. husstørrelser, taghældning, græstørv på taget, farver m.m.
Igennem årene er disse deklarationer blevet efterlevet, således at området i dag fremstår som et særdeles attraktivt sommerhusområde, hvor husene gemmer sig i klitlandskabets smukke landskab.